Vi mangler en dygtig WordPress-udvikler

Vi har rigtig travlt og er på udkig efter et par dygtige WordPress freelancere der kan hjælpe til i spidsbelastninger.
Vi har ikke planer om at ansætte flere medarbejdere, men det ville fedt hvis du kunne arbejde fra vores kontor.

Om dig

Du elsker PHP og backend-udvikling, og så har du lavet en god del sites i WordPress. Du har rigtig godt styr på programmering i PHP, både i WordPress og muligvis også udenfor WordPress. Du har et indgående kendskab til WordPress Codex i forbindelse med tilretning og udvikling af templates og plugins.
Du er helt hjemme i HTML5, CSS og jQuery men anser ikke dig selv som en decideret front-end udvikler.

Du er struktureret og grundig. Du elsker at lave lækker, skarp kode der virker på tværs af browsere og devices. Du har indgående kendskab til WordPress og måske også WooCommerce eller Prestashop.

Du har dit eget firma og er på udkig efter mere arbejde og en ny kontorplads.

Du er…

  • Knivskarp til PHP og betragter det som dit primære programmeringssprog.
  • Erfaren i MySQL og databasedesign.
  • Har erfaring med specialudvikling i WordPress.
  • Kan begå dig i HTML, CSS og JavaScript (gerne jQuery eller andre frameworks).
  • Elsker at skrive god kode og anser dig selv for at være dygtig.
  • Er dansktalende og kan arbejde som freelancer fra vores kontor på Frederiksberg.

Du er ikke…

Vi søger ikke en front-end udvikler, som kun kan HTML, CSS og jQuery.
Størstedelen af opgaverne vil have elementer hvor det er et must at kunne kode PHP, og have kendskab til det bagvedliggende i WordPress.

Send os en mail

Lyder det som noget for dig, så send et par ord til Anders Jakobik på aj@eksakte.dk og fortæl lidt om hvem du er, og hvad du tidligere har beskæftiget dig med samt eksempler på noget af dit tidligere arbejde.
Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe på 70 20 77 30 (spørg efter Anders).

Vi glæder os meget til at høre fra dig.