Derfor skal du droppe Apache og skifte til LiteSpeed

I mange år har det været sådan at PHP-projekter, herunder også WordPress sites har været hosted på det man kalder LAMP-stacken – Linux, Apache, MySQL og PHP. Det har været en solid kombination i mange år, men der er kommet nye spillere, som udfordrer de gamle kendinge.

Apache har eksisteret siden 1995, og er stadigvæk den mest udbredte webserver, men der findes et meget bedre alternativ som hedder LiteSpeed.

Litespeed kan klare væsentligt tungere trafik end Apache, og er bedre sikret mod DDOS angreb og har en meget effektiv indbygget cache, som sikrer at dit website loader væsentligt hurtigere. Ved at skifte fra Apache til LiteSpeed vil du opleve målbare forbedringer i hastigheden af dit website. I flere benchmark tests har LiteSpeed vist sig at være op til 6 gange hurtigere end Apache

Derudover er der en væsentlig fordel ved LiteSpeed, især hvis du bruger WordPress. Der findes et LiteSpeed cache plugin til WordPress, som er guld værd i forbindelse med optimering af hastigheden af dit website. Hastigheden er både vigtig for dine brugere, men også for Google. Hastigheden er en meget vigtig faktor i hvordan Google rangerer dit website i søgeresultaterne, og en optimering af hastigheden kan være en meget effektiv måde at forbedre dine placeringer.

LiteSpeed cache pluginet indeholder et væld af funktioner, som man normalt skal bruge adskillige plugins til at løse. Det drejer sig blandt andet om brugen af Googles WebP billedeformat, optimering af hvordan og hvornår indhold, billeder, javascript og stylesheets loades på dit website samt hvordan websitet caches på serveren. Alle disse ting, og mange flere kan løses i ét enkelt plugin.

Sådan gik Hvalsøe Design fra en Google Page Speed på 40 til 95

Hvalsøe Design er en virksomhed som designer lækkert boliginteriør. Deres produkter er lavet i et minimalistisk dansk design, og i de flotteste træsorter som eg og amerikansk valnød.

Kig forbi Hvalsøe Designs webshop hvor du blandt andet kan købe en super lækker knivmagnet , ure, skærebrætter, knagerækker og meget mere design til hjemmet.

Hvalsøe Design var i fuld gang med søgemaskineoptimering for at opnå mere organisk trafik fra Google, men haltede efter hvad angår Google Page Speed. De lå på et webhotel med Apache og en ældre PHP-version. Der var opsat et cache-plugin i Woocommerce, samt andre plugins til optimering af hastigheden. Alligevel havde de kun en page score på ca. 40.

Den største synder er ofte billeder. Derfor var det første vi gjorde efter at have flyttet sitet til et webhotel med LiteSpeed, at få komprimeret alle billeder og konverteret dem til WebP-formatet. Sammen med flytningen fra Apache gav det allerede en mærkbar effekt på hastigheden, og Googles score. Derefter opgraderede vi PHP-versionen til seneste version, som er ca. 80% hurtigere end version 5.6.x.

Efter yderligere optimering og opsætning af cache landede Google Page Speed scoren på 95, og load-tiden var helt nede omkring 0,1 til 0,3 sekunder.

Læs mere

Lær dine leads bedre at kende. Sæt event-tracking på din kontaktformular

Contact Form 7 er et meget populært WordPress plugin, som fx kan bruges til at generere leads via kontakt- og tilmeldingsformularer. Når man får et lead igennem en formular på hjemmesiden, kan det være rigtig interessant at få noget information om den besøgende. Hvor kom leadet fra? Var det en henvisning, en kampagne, et socialt medie eller noget fjerde? Hvilke sider blev besøgt før tilmeldings-formularen blev udfyldt? Og meget mere. Det kan bl.a. hjælpe dig med at vurdere hvor du skal bruge din energi fremover.

Læs mere

Fem tips om billeder til din hjemmeside

Billeder fylder mere og mere på en flot og moderne hjemmeside. Derfor er det vigtigt, at de bliver taget rigtigt. Selvom du har fået fat i en rigtig dygtig fotograf, er det en rigtig god idé, at tage en snak om hvad billederne skal bruges til og i hvilken sammenhæng de indgår. Ved fotografen fx, at der skal være en hvis kasse med tekst i højre side af billedet? Vi har samlet fem vigtige tips i forbindelse med billeder på din hjemmeside.

Læs mere

Derfor skal du ikke bare have et 59$ WordPress-template

Der er rigtig stor forskel på WordPress-løsninger, og det kan være svært at forstå, at nogle sælger hjemmesider lavet i WordPress til 3000 kr. mens andre sælger dem for 10, 20, 30 gange så meget. Samtidig kan man på sider som themeforest.net købe templates fra 29$. Men hvorfor er det ikke nødvendigvis en god idé, bare at installere et template, eller at få sin fætter, som har taget et EDB-kursus, til at lave en hjemmeside til næsten ingen penge? Vi kommer ind på de faldgruber der kan være, samt nogle helt konkrete problemer vi er stødt på i projekter, som vi har overtaget.

Læs mere

WordPress-side hacket – Hvad gør man?

Hvad gør man når ens hjemmeside er blevet hacked? Vi blev kontaktet af et firma som havde en WordPressløsning der var blevet hacked flere gange på kort tid. Det betød at de blev blacklisted af Google, og at deres kunder havde svært ved at tilgå hjemmesiden.

Læs mere

Nyhedsbrev: Sådan øger du salget på din hjemmeside

Det kan være til stor frustration at åbne en hjemmeside på telefon eller tablet, hvis formatet kun er tilpasset en stor skærm. Det kan betyde, at et eventuelt køb bliver udskudt og glemt.
Et responsivt design tilpasser sig skærmen, uanset om hjemmesiden bliver åbnet på telefon, tablet eller computer. Det giver dig med andre ord mulighed for at være, hvor dine kunder er.

Læs nyhedsbrevet her:
http://eepurl.com/TGDDL

 

Læs mere