Skip to content

Nyheder

Derfor skal du droppe Apache og skifte til LiteSpeed

I mange år har det været sådan at PHP-projekter, herunder også WordPress sites har været hosted på det man kalder LAMP-stacken – Linux, Apache, MySQL og PHP. Det har været en solid kombination i mange år, men der er kommet nye spillere, som udfordrer de gamle kendinge.

Apache har eksisteret siden 1995, og er stadigvæk den mest udbredte webserver, men der findes et meget bedre alternativ som hedder LiteSpeed.

Litespeed kan klare væsentligt tungere trafik end Apache, og er bedre sikret mod DDOS angreb og har en meget effektiv indbygget cache, som sikrer at dit website loader væsentligt hurtigere. Ved at skifte fra Apache til LiteSpeed vil du opleve målbare forbedringer i hastigheden af dit website. I flere benchmark tests har LiteSpeed vist sig at være op til 6 gange hurtigere end Apache

Derudover er der en væsentlig fordel ved LiteSpeed, især hvis du bruger WordPress. Der findes et LiteSpeed cache plugin til WordPress, som er guld værd i forbindelse med optimering af hastigheden af dit website. Hastigheden er både vigtig for dine brugere, men også for Google. Hastigheden er en meget vigtig faktor i hvordan Google rangerer dit website i søgeresultaterne, og en optimering af hastigheden kan være en meget effektiv måde at forbedre dine placeringer.

LiteSpeed cache pluginet indeholder et væld af funktioner, som man normalt skal bruge adskillige plugins til at løse. Det drejer sig blandt andet om brugen af Googles WebP billedeformat, optimering af hvordan og hvornår indhold, billeder, javascript og stylesheets loades på dit website samt hvordan websitet caches på serveren. Alle disse ting, og mange flere kan løses i ét enkelt plugin.

Sådan gik Hvalsøe Design fra en Google Page Speed på 40 til 95
Hvalsøe Design er en virksomhed som designer lækkert boliginteriør. Deres produkter er lavet i et minimalistisk dansk design, og i de flotteste træsorter som eg og amerikansk valnød.

Kig forbi Hvalsøe Designs webshop hvor du blandt andet kan købe en super lækker knivmagnet , ure, skærebrætter, knagerækker og meget mere design til hjemmet.

Hvalsøe Design var i fuld gang med søgemaskineoptimering for at opnå mere organisk trafik fra Google, men haltede efter hvad angår Google Page Speed. De lå på et webhotel med Apache og en ældre PHP-version. Der var opsat et cache-plugin i Woocommerce, samt andre plugins til optimering af hastigheden. Alligevel havde de kun en page score på ca. 40.

Den største synder er ofte billeder. Derfor var det første vi gjorde efter at have flyttet sitet til et webhotel med LiteSpeed, at få komprimeret alle billeder og konverteret dem til WebP-formatet. Sammen med flytningen fra Apache gav det allerede en mærkbar effekt på hastigheden, og Googles score. Derefter opgraderede vi PHP-versionen til seneste version, som er ca. 80% hurtigere end version 5.6.x.

Efter yderligere optimering og opsætning af cache landede Google Page Speed scoren på 95, og load-tiden var helt nede omkring 0,1 til 0,3 sekunder.

Play Video